Idrætsforeningen Vesterbro
Vesterbro Idrætsforening er en bred idrætsforening midt på Vesterbro med plads til alle, der har lyst til at bevæge sig, hygge sig og have det sjovt sammen med andre.
Vi tilbyder aktiviteter for børn, unge, voksne og seniorer og har et bredt udvalg af idræt og motion på forskellige lokationer på Vesterbro og i nærområdet. Vi lægger vægt på at skabe gode og rummelige fællesskaber, hvor der er plads til forskellige niveauer og forskellige måder at være aktiv på.
Hos os handler det ikke kun om at blive bedre til en bestemt idræt. Det handler også om glæden ved at bevæge sig, fællesskabet og de gode oplevelser sammen med andre.
For seniorer tilbyder vi mere end 30 forskellige hold og aktiviteter på ét årligt seniorkontingent. Her kan du blandt andet gå til gymnastik, motion, svømning, badminton, bordtennis, krolf og meget mere.
Foreningslivet er også alt det, der sker omkring aktiviteterne. Der er mulighed for at deltage i sociale arrangementer, ture, udflugter og hyggeligt samvær med andre medlemmer.
Vesterbro Idrætsforening er skabt gennem en sammenlægning af flere lokale foreninger og bygger videre på mange års stærke foreningstraditioner på Vesterbro.
Kort sagt: Der skal være plads til alle – så længe du er klar på at bevæge dig, hygge dig og have det sjovt.
Mere information
Fold alle ud
Liste over aktivitetstilbud
- Fitness
- Svømning
- Pilates
- Yoga
- Bordtennis
- Floorball
- Gymnasik
- Bedste Volley
- Stolemotion
- Træningshold
- Badminton
- Varmtvandsgymnastik
- Bowling
- Krolf
- Frivillige arrangementet
- Udflugter og fester.
Praktisk information
Brugerbetaling
1350 kr. fra september til ultimo maj (en hel sæson)
Mad
Ved arrangementer
Adgang for kørestol
Ja, delvist. Kontakt foreningen på forhånd.
Aldersgrænse
60+ år og førtidspensionister
Visitation
Nej
Visitation til kørsel muligt
Nej
Nye brugere/medlemmer
Du er altid velkommen til at kontakte Vesterbro Idrætsforening, hvis du vil høre mere om vores tilbud eller har spørgsmål til de forskellige hold.
På de fleste hold er det muligt at komme til en prøvetime, så du kan se, om aktiviteten og holdet er noget for dig, inden du tilmelder dig.
Når du har fundet de hold, du gerne vil gå på, tilmelder du dig og betaler kontingent via Vesterbro Idrætsforenings hjemmeside.
Ét kontingent giver dig mulighed for at gå på lige så mange af vores hold, som du har lyst til – uden at det koster ekstra. Du kan altså frit kombinere forskellige aktiviteter og prøve noget nyt undervejs i sæsonen.
Der kan være venteliste på nogle af vores hold. Du kan altid se den aktuelle status på de enkelte hold på hjemmesiden.
Video: Kom indenfor i Vesterbro Idrætsforening (tidl. SSB Idrætsforenings seniorklub)
I videoen kan du møde værten, der tager i mod dig som nyt medlem. Du kan også se lokalerne, høre mere om aktiviteterne og få en fornemmelse for det fantastiske fællesskab.
Kontakt
Vesterbro Idrætsforening
Valdemarsgade 12
Idrætsfabrikken
Åbningstider
Alle hverdage fra kl. 7-19
Transport
Bus 1A, 7A og 9A
Tog til Carlsberg
Metro til Frederiksberg Allé