SSB Idrætsforenings seniorklub
SSB er en medlemsbåret idrætsforening med frivillige trænere. Foreningen har et socialt sigte og bredt udbud af aktiviteter til alle målgrupper. Vi lægger vægt på at være rummelige, opsøgende, sociale og igangsættende. Derfor er SSB også en forening, hvor kammeratskab og rummelige rammer for samvær er vigtigere end sportslige resultater.
I SSB skal alle kunne være med! Derfor er vores kontingent og medlemspriser sat lavt, da der ikke skal være nogen økonomisk hindring for at dyrke idræt.
Når du melder dig ind i SSB Senior Sport, kan du melde dig til mange forskellige hold og motionsmåder. Vi har et bredt udbud af aktiviteter for seniorer, som blandt andet inkluderer varmtvandsgymnastik og svømmehold i DGI Byens Vand - kulturhus. Du kan også deltage i foreningens fester, ture og udflugter.
Mere information
Vis alle
Liste over aktivitetstilbud
- Badminton
- BedsteVolley
- Bowling
- Cykelture og spinning
- Frisvømning og varmtvandsgymnastik
- Frivillige arrangementer
- Gymnastik og fitness
- MotionsFloorball
- Petanque
- Pilates
- SMART-træning
- StoleMotion
- Udflugter og fester
- Yoga
Praktisk information
Brugerbetaling
900 kr. fra september til ultimo maj – giver adgang til alle hold (2022)
Mad
Ved arrangementer
Adgang for kørestol
Ja
Aldersgrænse
60+ år og førtidspensionister
Visitation
Nej
Visitation til kørsel muligt
Nej
Nye brugere/medlemmer
Du kan henvende dig til SSB-kontoret, hvis du vil høre mere om vores tilbud og have oplysninger om de forskellige hold. Du kan få en prøvetime for at se, om holdet er noget for dig.
Herefter betaler du kontingentet, enten via hjemmesiden www.ssb-sport.dk eller på kontoret kontant. Tilmelder du dig svømning, får du udleveret et adgangskort til svømmehallen i DGI Byen.
Vi har venteliste til nogle af vores hold.
Video: Kom indenfor i SSB Idrætsforenings seniorklub
I videoen kan du møde værten, der tager i mod dig som nyt medlem. Du kan også se lokalerne, høre mere om aktiviteterne og få en fornemmelse for det fantastiske fællesskab.
Kontakt
SSB Senior Sport på Vesterbro
Idrætsfabrikken, Valdemarsgade 12
Åbningstider
Alle hverdage fra kl. 7-19
Transport
Bus 1A, 7A og 9A
Tog til Carlsberg
Metro til Frederiksberg Allé