SeniorCentret Sct. Joseph

I SeniorCentret Sct. Joseph inviterer vi til godt samvær, alsidige aktiviteter og fællesskab. 

Vi er et hus med mange klubber, grupper, foreninger og netværk, der dyrker deres forskellige og fælles interesser.

SeniorCentret Sct. Joseph er åbent for alle seniorer/pensionister over 55, som har lyst til at være med.

Den første tirsdag i hver måned holder vi åbent hus kl. 10, hvor du møder andre medlemmer til en kop kaffe, lidt morgenbrød og en rundvisning.

Du kan blive medlem ved at kontakte centrets medlemskontor enten personligt eller telefonisk. Og du er velkommen til en prøvetime på de enkelte hold, før du tilmelder dig.

I SeniorCentret Sct. Joseph har vi få ansatte, men mange engagerede medlemmer og frivillige. Det betyder, at du kan sætte dine kompetencer og virkelyst i spil sammen med andre seniorer i et aktivt fællesskab. Har du tid og lyst til at give en hånd med, så er der rum for indflydelse på alt fra kreative værksteder til indretning, klubber, ture, kurser og arrangementer.

SeniorCentret flyttede i sommeren 2025 til Hans Kirks Vej i De Gamles By efter i mange år at have haft til huse i det gamle Sankt Josephs Hospital i Griffenfeldsgade. Hele hospitalskomplekset skal renoveres over en årrække, og i den mellemliggende tid bor vi i en hyggelig, nyistandsat bygning, som vi har indrettet til vores mange forskellige aktiviteter og medlemmernes behov.

Kom og vær med i SeniorCentret Sct. Joseph!

Mere information

Fold alle ud

Liste over aktivitetstilbud

  • Banko
  • Billard og bordtennis
  • Dagsture og udflugter
  • Fester og højtider
  • Fitness og yoga
  • Gymnastik og skånegymnastik
  • Foredrag, kultur og film
  • Kor med professionel korleder
  • Kort- og brætspil
  • Linedance
  • Madlavning og fællesspisning
  • Aktive seniormænd
  • Rejser
  • Rådgivning
  • Syngesalon
  • Udendørs motion
  • Værksteder: snedker-, tekstil-, maler- og smykkeværksted
  • Walk & Talk - gåture i byen

Praktisk information

Brugerbetaling

Vi har tre typer medlemskab:

  • SeniorKlub 400 kr./halvår (2025)
  • SeniorTræning 725 kr./halvår (2025)
  • SeniorHold 1000 kr./halvår (2025)

Mad

Ja, udvalgte dage

Adgang for kørestol

Ja

Aldersgrænse

Ja. Pensionister fra 65 år, førtids- og seniorpensionister fra 55 år

Visitation

Nej

Visitation til kørsel muligt

Nej

Nye brugere/medlemmer

I SeniorCentret Sct. Joseph er alle velkomne! Den første tirsdag i måneden kl. 10 holder vi åbent hus, hvor du kan se vores skønne rammer og høre mere om de mange tilbud og aktiviteter.

Du er naturligvis altid velkommen til at kigge forbi, hvis det passer bedre på et andet tidspunkt. Vi tager godt imod dig!

Kontakt

Seniorcenter Sct. Joseph

Hans Kirks Vej 6

2200 København N

Åbningstider

Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16

Mandag-fredag kl. 7-9 (kræver nøglebrik)
Lørdag-søndag kl. 11-13 (kræver nøglebrik)

I ferieperioder kan andre åbningstider gøre sig gældende.

Medlemskontoret er åbent mandag-torsdag kl. 11-13.

Transport

Bus 1A til Sankt Hans Torv (ca. 500 m)
Bus 6A til Nørre Campus (ca. 500 m)
Metro M3 til Nørrebros Runddel (ca. 1 km)