Sundby Lokalhistoriske Forening (aften-arrangement)
Den 14. januar 2025 var det 50 år siden, at Kofoeds Skole flyttede fra Christianshavn til Holmbladsgade 120 på Amager, hvor det sociale tilbud ligger i dag.
De fleste flytninger er relativt udramatiske. Men flytningen af Kofoeds Skole afstedkom et røre, som ikke er set lige siden. Beboerprotester, retssager, injurier og sågar et mord.
Personlige venskaber og netværk var på spil, en overborgmester blev næsten væltet, en socialminister var ved at havne i en rigsret, og statsministeren måtte mægle mellem sine socialdemokratiske ministre og borgmestre for at få ro på sagen.
Program
- Kl. 19.00-21.00: Forstander for Kofoeds Skole, Robert Olsen, fortæller om sin bog ”Balladen om Kofoeds Skole – Flytningens år”.
Tid og sted
Arrangementet foregår onsdag den 1. oktober klokken 19.00 til 21.00 i Aktivcenter Sløjfen på Øresundsvej 69, 2300 København S.
Kontakt
Aktivitetscenter Sløjfen
Øresundsvej 69
Transport
Bus 8A, 31 og 77
Metro til Lergravsparken
Mere om Sløjfen
Københavns Seniordag
På Københavns Seniordag den 1. oktober holder vi åbent hus i byens seniorklubber. Vi glæder os til at byde dig velkommen!