Vil du dyrke din hobby sammen med andre?
Københavns Kommune indgår i forskellige samarbejder omkring aktiviteter til ældre, hvor du selv kan være frivillig i tilbuddet eller komme som deltager.
Se aktiviteter og fællesskaber med andre
Vis alle
Besøgsvenner
Der findes mange besøgsvenneordninger i Københavns Kommune, blandt andet:
Erindringsklubber for seniorer
Har du lyst til at dele erindringer fra dit liv og møde andre med samme interesse? Så er Københavns Stadsarkivs Erindringsklubber måske noget for dig.
Fællesspisning for ældre med anden etnisk baggrund end dansk
Muhabet på Nørrebro tilbyder ugentlige fællesspisninger for ældre med anden etnisk baggrund end dansk.
Guidet fælleslæsning
Udvalgte biblioteker tilbyder grupper med guidet fælleslæsning gennem Læseforeningen.
Gåvenner
Gåvenner mødes og går tur sammen. Din Gåven er en fast frivillig, som gerne vil tale med dig om eksempelvis din hverdag, dit helbred, fælles interesser eller hvad, der rører sig omkring jer - samtidig med at I får lidt frisk luft og motion.
Herreklubben
Herreklubben er et fællesskab for mænd, der er fyldt 65 år. Herreklubben er et aktivt fællesskab, der mødes om at lave ting sammen.
Kulturmøde og sprog
Sammen på Tværs matcher sprogstuderende med ældre, der mødes og taler sammen på dansk.
March mod Ensomhed
Hvert år fra uge 32-41 kan du gå med på en rute gennem hele Danmark i den gode sags tjeneste.
Formålet er at sætte fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring, og at samle ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling.
Det er helt op til dig, hvor langt du vil gå med. Du kan se årets rute og læse mere om March mod Ensomhed på marchmodensomhed.dk
Seniorcafé
Røde Kors Hovedstadens Seniorcafé er for dig, der har lyst til at være en del af et inkluderende fællesskab med andre seniorer. Her er både fælles frokostordning og mulighed for IT-hjælp.
Turtjenesten
Vil du med på ture og få nye oplevelser sammen med andre?
Savner du at komme afsted på ture i hverdagene og få oplevelser med andre, så er Turtjenesten en god mulighed for dig.
Turtjenesten er drevet af Røde Kors Hovedstaden og er for dig der er 65+ år og bor i Københavns Kommune.
Vi har primært heldagsture fra kl. 10.00-16.00, men der findes også kortere ture. Turene kan fx være kulturelle oplevelser, såsom museumsbesøg, eller det kan være ture ud i naturen. Vi spiser altid lidt mad eller et stykke kage sammen.
Vi henter og bringer dig
Vores frivillige turledere og chauffører henter dig ved din gadedør og kører dig trygt hjem igen. Turene koster 50 kr. Herudover betaler du selv for din mad, drikkevarer og eventuel entré.
Tryghedsopkald
Tryghedsopkald henvender sig til ældre enlige borgere, der bor for sig selv eller som har et begrænset socialt netværk.
Andre fællesskaber
Vil du finde flere fællesskaber i dit lokalområde eller online?
På Socialkompasset kan du finde fællesskaber, hjælp og tilbud i Københavns Kommune.