Aktivitetscenter Vesterbro
Sammenholdet har stor værdi, og hvert eneste medlem er betydningsfuldt.
Vi er et aktivt hus, hvor alle opfordres til at tage initiativ til planlægning, praktiske opgaver og aktiviteter i huset i samarbejde med personalet. Vi ønsker, at alle har en meningsfuld hverdag her ved at deltage i både socialt samvær og aktiviteter i fællesskabet. Her er der plads til dybe samtaler og gode grin.
Vi er en rummelig og blandet flok, som gerne hjælper hinanden i dagligdagen. Centeret er fortrinsvist brugerdrevet, og vi hjælpes alle ad med de daglige opgaver i huset – fx at vande blomster, dække bord og lave kaffe. Ingen dage er ens hos os.
Vi har masser af spændende aktiviteter, som vi planlægger sammen ud fra medlemmernes ønsker og ressourcer. Vi tager på ture, laver mad sammen og har en del fysisk aktivitet. Her er plads til alt fra strikketøj til træning og billard.
Vi lægger vægt på uforpligtende, socialt samvær under frie rammer. Hvad enten du har lyst til at være her flere timer hver dag, eller bare kigger ind til en kop kaffe en gang imellem, så er du meget velkommen. Det vigtigste er, at du har lyst til at møde nye mennesker og tage del i fællesskabet.
Mere information
Vis alle
Liste over aktivitetstilbud
- Afspænding/meditation
- Aktiviteter ud af huset
- Balancetræning
- Banko
- Billard
- Bordtennis
- Dart
- Erindringsgrupper
- Fester og højtider
- Film
- Floorball
- Foredrag/debat
- Fællessang
- Fællesspisning
- Hjælp til computer/tablet/mobil
- Hukommelsestræning
- Højtlæsning
- Håndarbejde/syning
- Information og rådgivning
- KOL- og lungetræning
- Kor
- Kortspil/spil
- Kreativt værksted
- Kulturelle oplevelser
- Madlavning
- Musik
- Quiz
- Stolegymnastik
- Stolehockey
- Strik
- Træning/fitness
- Ture og udeliv
- Yoga
Praktisk information
Brugerbetaling
134 kr./md. (2025)
Mad
Ja
Adgang for kørestol
Ja
Aldersgrænse
65+ år
Visitation
Nej
Visitation til kørsel muligt
Ja
Nye brugere/medlemmer
Ring og aftal et besøg, hvor du kan høre mere om aktivitetscenteret og hilse på de andre medlemmer. Der kan aftales et par prøvebesøg, hvorefter vi sammen vurderer, om det er det rette tilbud for dig.
Kontakt
Aktivitetscenter Vesterbro
Lyrskovgade 10, st.
Åbningstider
09:30 - 14:30
09:30 - 14:30
09:30 - 14:30
09:30 - 14:30
09:30 - 14:30
Transport
Bus 1A, 9A og 23
Tog til Københavns Hovedbanegård eller Carlsberg
Metro til Enghave Plads