Åbent hus i Tingbjerg Pensionist Center

Vi har åbent fra morgen til aften, så du også kan nå det efter arbejde. Prøv fitness, billard og petanque, spil nabo-banko og nyd kaffe, kage og musik.

I Tingbjerg Pensionist Center holder vi åbent hele dagen – fra 9.30 og helt frem til omkring 19.30. Den lange åbningstid er der for, at du også kan nå forbi, hvis du stadig er i arbejde og går og tænker på, hvad der venter bagefter.

Hele huset er i spil. Du kan prøve kræfter med fitness, billard, bordtennis, gymnastik og petanque – og få tjekket din mobil eller iPad ved familieteknikeren.

Undervejs kan du høre om alt det andet, vi laver: patchwork og syning, Herreværelset, Ladies Club, gymnastik og fitness for henholdsvis kvinder og mænd samt kommende musikarrangementer, busture og foredrag.

Midt på dagen er der frokostpause med lidt godt til ganen, og om eftermiddagen spiller vi nabo-banko og får kaffe, kage og underholdning med Heinemusik.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Program

  • Kl. 10.00-12.00: Prøv centrets aktiviteter – fitness, billard, bordtennis, gymnastik og petanque. Få også tjekket din mobil eller iPad ved familieteknikeren.
  • Kl. 10.00-12.00: Hør om centrets øvrige aktiviteter: syning og patchwork, Herreværelset, Ladies Club, gymnastik og fitness kun for kvinder, gymnastik og fitness kun for mænd samt kommende musikarrangementer, busture og foredrag
  • Kl. 12.00-13.00: Frokostpause – lidt godt til ganen
  • Kl. 13.00-14.30: Nabo-banko (bankoplader kan købes på stedet)
  • Kl. 14.45-16.00: Underholdning med Heinemusik samt kaffe og kage
  • Kl. 16.00-19.00: Herreværelset – kun for mænd. Forskellige aktiviteter inkl. grillmad

Tid og sted

Arrangementet foregår torsdag den 1. oktober klokken 9.30 til 19.30 i Tingbjerg Pensionist Center på Gavlhusvej 53, 2700 Brønshøj.

Kontakt

Tingbjerg Pensionist Center

Gavlhusvej 53

2700 Brønshøj

Transport

Bus 132 og 2

Mere om Tingbjerg Pensionist Center

Københavns Seniordag

På Københavns Seniordag den 1. oktober holder vi åbent hus i byens seniorklubber. Vi glæder os til at byde dig velkommen!